Sibirisk Kat
Den sibiriske kat er en semilanghåret kat, som stammer fra Rusland. Den sibiriske kat nævnes historisk som magisk i litteratur og folkefortællinger, og referencer til racen kan dateres tilbage til det 10. århundrede. De russiske nomader holdte af den sibiriske kat som kæledyr, og da de begyndte at emigrere til Sibirien bragte de kattene med sig. I den barske natur i de sibiriske skove udviklede racen sig til noget lignende det vi kender i dag.
Racen blev officielt anerkendt i FIFe i 1989.
Racestandard: Racestandarden for Sibirisk Kat kan læses her på FIFEs hjemmeside
Udseende: Den sibiriske kat er en stærk og kraftigt bygget kat, med stærke benstammer og store, velafrundede poter. Deres størrelse varierer fra medium til stor, og hannerne er markant større end hunnerne.
Den sibiriske kat har en rektangular, tøndeformet krop. Hovedet er ovalt med bløde linjer og brede kinder. Øjnene er større, ovale med en markant overlinje, hvilket giver dem et melankolsk udtryk.
Pelsen på den sibiriske kat er det man kalder en dobbeltpels, idet den sibiriske kat har underuld. Pelsen skal være voluminøs og med markante dækhår. Denne type pels gør, at den sibiriske kat trives i koldt og barskt vejr. Den sibiriske kat kræver en del pelspleje, og man må forvente at skulle børste dem med en stålkam et par gange om ugen, for at sikre at pelsen ikke laver knuder. Vi vænner vores killinger til pelspleje fra de er helt små, så de forbinder pelspleje med en hyggelig stund med deres mennesker.
Den sibiriske kat er godkendt i mange forskellige farver. Hos os fokuserer vi primært på sort tabby og sort spottet med eller uden hvid.
Temperament: Den sibiriske kat er umådeligt loyal, intelligent og hengiven overfor sine mennesker. Den sibiriske kat elsker at lege og er en aktiv kat, som grundet den intelligens kræver at man har tid til at udfordre den intellektuelt gennem leg. Den sibiriske kat kræver ikke konstant opmærksomhed, men vil gerne være tæt på sine mennesker og observere aktiviteterne i hjemmet.
Den er snaksaglig og kommunikerer meget, og den lærer lynhurtigt hvilke tricks den skal bruge for at lokke godbidder ud af sine mennesker. Den kan, som andre katte, godt lide at kunne komme op i højden, og det er derfor at foretrække at have et højt kradsetræ eller hylder på væggene.
Den sibiriske kat minder meget om en hund i sin væremåde, og den knytter sig ofte tæt til ét eller flere mennesker i husstanden. Den forventer at blive inddraget i hverdagen, og kan for eksempel nemt lære at gå i sele.
HCM: HCM (Hypertrofisk Kardiomyopati) er en hjertelidelse som blandt andet forekommer hos katte. Symptomerne herpå er en fortykket hjertemuskel, blodpropper, mislyd ved hjertet og væske omkring eller i lungerne. HCM er en arvelig sygdom som udvikles over tid, og ofte er kattene flere år gamle før der ses tegn på HCM. Af den grund scanner man typisk ikke sine avlskatte før de er et år, da man forinden sjældent vil kunne se tegn på ovenstående. HCM kan ikke helbredes, men hvis det opdages tidligt kan det ofte medicineres i varierende grad.
HCM forekommer hos alle katte, også huskatte. For at fastslå status på avlskattens hjerte udføres en HCM ultralydsscanning af en hjertecertificeret dyrlæge, og her vurderes hjertet på en række værdier. Scanningerne er et udtryk for et øjebliksbillede, men bør ikke afholde opdrættere fra at scanne deres katte. Udfordringen med HCM er, at to HCM-frie forældre godt kan få afkom med HCM, hvorfor et godt scanningsresultat desværre ikke er en garanti. For at minimere forekomsten af HCM bør avlskattene dog scannes inden de bruges i avl.
Vi scanner alle vores avlskatte inden de anvendes i avl, fordi vi gerne vil bidrage til at nedsætte forekomsten af HCM.
PKD: PDK (Polycystic Kidney Disease) er en nyresygdom som viser sig, ved at katten udvikler cyster i nyrene, som i sidste ende forkorter kattens levetid. Sygdommen forekommer heldigvis ikke ofte hos sibirisk kat, men ved at DNA-teste kan man helt forhindre forekomsten. Man tester for PKD ved at indsende en DNA test til ét af de laboratorier som undersøger dette, typisk vil uddannelsesinstitutionerne bruge pengene de tjener på testene til forskning i forskellige sygdomme, og på den måde kan man bidrage til forskningen i PKD og andre genetiske sygdomme hos kat.
Vi tester alle vores avlskatte inden de anvendes i avl, fordi vi gerne vil bidrage til at nedsætte forekomsten af PKD og bidrage til forskningen på området.